torsdag den 12. september 2013

Av mit hovede.

Igår aftes var jeg til personalemøde på mit nye arbejde. Vi startede ud med at snakke om, hvad man nu snakker om på et personalemøde, i ca. en time. Da vi var færdige med dét, havde cheferne taget 2 kasser øl med, som vi skulle drikke efterfølgende (vi var ca 20 mennesker). Da vi havde drukket godt halvanden kasse øl og klokken havde nået 21, tog vi over på smugkroen inde i Tivoli (jeg arbejder inde i Tivoli) hvor vi fik en 1-liters øl hver, på chefens regning. Der sad vi et par timer, da hende der havde kroen, valgte at holde en time ekstra åbent, kun for os. Da hun så valgte at lukke ned, tog vi videre på Axelborg, hvor vi hver købte lidt øl og fik en flaske shots af ejeren. På mit arbejde har man åbenbart den regel, at alle nye medarbejdere skal have et shot campari. Hvis du ikke ved hvad campari er, så er det noget ulækkert rødt stas, som smager virkelig virkelig bittert. Vi var 4 nye der hældte sådan en fyr ned. Så gik aftenen ellers med hyggensnak, druk og isterningeleg, som på mange måder var meget overskridende, da det var første gang jeg mødte de her mennesker, og jeg selvfølgelig sad mellem to fyre ..

Nu glæder jeg mig bare til min første vagt på lørdag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar