Ramt bunden igen.

Alt er gået fra at jeg var blevet glad igen, og at jeg ikke tænkte på ham hele tiden, til at jeg tænker på ham konstant, græder hele tiden og skriver til ham hele tiden ..
Når jeg er sammen med andre, glemmer jeg ham, så jeg sørger for hele tiden at være sammen med nogle, selvom det er rigtig usmart når jeg burde læse til eksamen, men det kan slet ikke lade sig gøre når jeg har det sådan her.
Jeg har forstået at det at jeg tog min eks kæreste med i byen i torsdags, da M var på arbejde, var dumt gjort, men jeg havde ærlig talt ikke gennemtænkt det. Han var jo som sagt den eneste der kunne tage med mig den aften, og vi ville så gerne ud begge to, jeg havde bare aldrig forestillet mig at det ville gå ham så meget på nerverne. Det var jo ham der droppede mig, og når man gør det, er man så ikke klar til at den anden kommer videre, uanset om det så kan betyde at han skal se mig med en eks eller en hel ny? Han fortalte mig i torsdags at jeg godt kunne forberede mig på, at se ham kysse med andre piger når jeg var der, men jeg må ikke tage min eks kæreste, som overhovedet ikke er andet end en ven for mig, med i byen fordi han er der? Han får det til at lyde som om at det er ham der er offeret her.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan han har det i hele denne her situation, hvis bare han ville mødes med mig og snakke..