Okay, M fortæller mig at jeg ikke skal holde mig tilbage, hvad angår fester, byen osv. bare fordi han er der, men så snart jeg dukker op i byen, hvor han arbejder, uden at jeg på nogen måde tager derhen fordi han er der, men fordi det er der jeg plejer at tage i byen, der det er billigst for mig, og der alle mine venner er, så er det lige pludselig forkert. Og så skal jeg vide at jeg godt kan komme til at se ham, stå og kysse med en eller anden trunte han lige tilfældigvis har mødt, for "han vil jo gerne slå sig løs". Come on, det er 4 dage siden du droppede mig, du påstår at du stadig er mega hammer vild med mig, og at der ikke er forskel på at være forelsket og bare at være vild med en person? Så kan jeg simpelhent ikke få tingene til at hænge sammen. Hvis du siger alle de der "søde" ting, for at få mig til at få det bedre, så stop det. Nu.
Jeg har ikke lyst til at skulle sige nej, hvis en veninde inviterer mig i byen en torsdag på a-bar, fordi M arbejder der. Det kan godt være at jeg så må bide i det sure æble, men det er mit valg, og jeg har ikke brug for at få en tale om, hvor dumt andre synes det er, eller at jeg kan komme til at opleve ting, som ikke vil gøre at jeg får det bedre. Det kan godt være at det er et mega dårligt valg, men det er mit valg, og jeg tackler det her på min måde.
Inderst inde går jeg jo stadig med et håb om, at en dag vil han fortælle mig at det var en fejl, den beslutning han tog, og alt vil blive normalt igen. Når han fortæller mig at han har en idé om at han kan blive forelsket igen og komme tilbage til mig, så er det jo det jeg går og håber på. Jeg vil ud af det her smertehelvede og jeg vil have ham tilbage som jeg er smask forelsket i og som jeg elsker mere end noget andet. Jeg kan ikke forstå at han ikke er forelsket i mig mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar