Jeg er lige stået op, selvom jeg aller helst ville blive i min seng og bare sove smerterne væk. Det er jo fars dag idag, jeg kan bare ikke forestille mg at jeg på nogen måde kan være fed at have med i et selskab lige nu, hvor vi skal være glade ..
Jeg er stoppet med at græde, nu tænker jeg bare ikke på andet end ham og hvor meget jeg har lyst til at tigge og be ham om at tage mig tilbage. Det hjælper bare ikke når følelserne ikke er der fra hans side af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar