Det hele ramler sammen

Min mavefornemmelse igår viste sig at være rigtig. Jeg ved ikke hvor M og jeg står lige nu, og jeg frygter at når dagen er slut i morgen, at vi slet ikke står overhovedet .. Jeg prøver at tænke på noget andet, men det er bare svært når man sidder alene hjemme med sin historiebog foran sig. Jeg glemte også min køretime i morges, hvilket aldrig er sket før. Jeg skal til køreprøve i morgen, og jeg har virkelig ikke lyst til at fucke den op pga. det her. Selvom han siger at det jo ikke er slut endnu, så ved man bare godt hvad der kommer til at ske, når han fortæller en at han ikke har tid til at have en kæreste lige nu. Som om det overhovedet er muligt at tænke i positive baner lige nu. Jeg kommer til at hade når mine forældre kommer hjem, og jeg bare sætter en facade op og lades som om alting er ok. Jeg er så forvirret at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv.