søndag den 2. juni 2013

Det hele er jo bare great.

Er det noget lort at savne ham man holder mest af, når man dårligt har set ham i 4 dage? Jeg er nemlig kommet i tvivl..
Jeg har aldrig oplevet at være så bange, for at miste en person, som jeg er nu. Jeg er hele tiden bange for at sige de forkerte ting, og samtidig er jeg bange for at spørge ind til, om alting går ok, for hvad nu hvis de ikke gør? Så vil det jo bare gøre endnu mere ondt end det gør i forvejen. Det hele ender sikkert med at jeg står tilbage og føler mig dum, fordi jeg tænker for meget over tingene. Sådan er det jo altid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar