mandag den 10. december 2012

SRP fri weekend.

Ingen SRP i weekenden tak! Min weekend har været helt fucked.

Fredag lavede jeg opgave om dagen og tog over til drengene om aftenen hvor vi drak øller(ved godt det hedder øl) og hyggede.
Lørdag skulle jeg på arbejde, heldigvis med få tømmermænd! Så tog jeg direkte hen til min faster i Valby og spiste aftensmad dér. Lærte at lave brændte mandler, uha da. Så fik jeg sådan nogle mega luksussokker af hende, fordi hun lige har været i Florida.
Efter jeg havde spist hos hende, tog jeg i byen med 4 af mine tøser. Vi startede på Out Of Juice (<3333) da vi ikke havde været der i lang tid.

Snapchat billeder FTW.
Efter vi havde drukket et par drinks dér, tog vi videre på Sjus Bar. Der var folk virkelig klamme og der var ikke så mange mennesker, så vi smuttede efter halvanden times tid. Der var for resten en som jeg scorede engang til en fødselsdag som jeg tror jeg har nævnt her på bloggen .. det er ca. et år siden. Han så mig heldigvis ikke!

Efter Sjus tog 2 af pigerne hjem men jeg tog videre sammen med F. Vi tog på Wallstreet hvor der var rigtig hyggeligt, og en pæn bartender at kigge på som godt kunne lide af flirte (hæhæhæ). Ham fik vi et par shots af og en masse blikke. Der var også rigtig mange udlændinge som vi snakkede med, bl.a. en fra Canada som var en pestilens.

Da de lukkede, tog vi videre på bøssebar. Den bedste bar ever! Havde dog håbet at der ikke var så mange hetro den aften, så man bare kunne danse med de homoseksuelle uden at folk begyndte på alt muligt. Der mødte vi en som vi har mødt tidligere på A-Bar, som jeg dansede en del med. Han havde sin ven med som var ret pæn. De arbejder begge i Abercrombie & Fitch og hans ven også på Joe & The Juice, så helt grimme var de jo ikke! Da de lukkede dér, tog vi med drengene med hjem, selvom vi godt vidste hvad de ville og vi bestemt ikke ville det samme som dem. Så vi smuttede hurtigt igen, hahaha. Carlos fra Paradise var der sku da også! Ham vekslede jeg også en del blikke med, mums. Det kan godt være drengen ikke er den skarpeste kniv i skuffen, men pæn, det er han altså.

Alt i alt en rigtig fed bytur! Vi var hjemme kl. 11.06 om formiddagen og vågnede igen kl. 18.30.. hej søndag, farvel søndag.


Imorgen skal jeg hjem til P, som jeg var ude med i torsdags. iiih jeg glæder mig til at se ham igen! Han er rigtig rar :-)

fredag den 7. december 2012

TGIF

Er ved at være færdig med dagens SRP opgave. Jeg har skrevet ca. 8 sider indtil videre.


Jeg er i tvivl om jeg gerne må sætte et billede ind sammen med overskriften, bare for at peppe den lidt op, den ser jo lidt trist ud med alt den tekst.
Det bliver lidt tamt i længden konstant at se Klovn ..

Jeg er fuldt på byen i aften, spørgsmålet er bare om vennerne også er det .. nu må vi se. Jeg kunne bare virkelig godt bruge en pause fra alt hvad der hedder skole og min seng.

Nu tror jeg at jeg vil tage mig et langt og velfortjent bad :-)

torsdag den 6. december 2012

WOOP WOOP

Glad, glad, glad! Super hyggelig tur på på café med ham fra i lørdags! vi kalder ham P ..
Vi sad på Dalle Valle i ca. 3 timer, ret lang tid men det var så hyggeligt. Tjeneren blev ved at komme over "er alt okay?" "er alt stadig okay?" prøv at høre, vi har ikke bestilt andet siden første gang du spurgte. JA, ALT ER OKAY.

Efter café gik vi os en tur, bl.a. over til Christiansborg og Nationalmuseet. Kold tur! Vi nåede til dybbølsbro hvor vi ventede på toget og blev enige om at mødes igen, så vi skal ses igen på tirsdag :-)))

Glaaaad Camilla!

Wish me luck.

Sidder og venter på at jeg skal til og afsted ind mod Nørreport, hvor jeg skal mødes med ham jeg mødte i lørdags. Puha, er lidt nervøs. Vi skal mødes kl. 16 på nørreport, men vi skal have samme tog .. det kan godt gå hen og blive akavet. Men okay, en akavet situation kan jo føre til noget at snakke om, hihi.


onsdag den 5. december 2012

C made my day.

SRP skriveperioden er begyndt så jeg er forberedt på de strammeste 2 uger jeg længe har haft. Selvom jeg skal skrive opgave, skal jeg jo også leve. Jeg har lavet sådan en smart plan, så jeg kan se hvad jeg skal nå hver dag, og hvornår jeg kan tillade mig at holde fri. Jeg var ude og købe julegaver og spise frokost på Red&Yellow med C idag. Hun reddede min dag BIG TIME. Jeg fik også købt mig en grøn pullover :-)

Mit humør er blevet ret dårligt igen, så det er dejligt at jeg har nogle søde venner og veninder der kan gøre mig glad igen :-) Imorgen skal jeg på café med ham jeg mødte i byen i lørdags. Man kan vel egentlig godt kalde det en date. Det bliver ret sjovt tror jeg. Han virker som en sjov fyr i hvert fald.

Mht. til J, så har jeg slettet ham som ven på Facebook, så der ikke er mulighed for at jeg bliver mindet om ham, hvis der skulle poppe noget op. Det lyder skørt men det var virkelig noget der kunne ødelægge min dag. Jeg skrev til ham inden, at det altså ikke var fordi jeg ikke ville være venner med ham, men at jeg bare skulle have styr på nogle ting oppe i mit hovede. Det synes han var fair nok.

Hvert år er det så sindssygt svært, at finde ud af hvad man skal til nytår. En af mine venner holder fest, men folk er like "jeg vil gerne komme .. hvis jeg ikke skal noget andet." Jeg synes det er ret tarveligt overfor ham som holder festen at sige "din fest er ikke god nok, så hvis jeg ikke kan finde en der er bedre, så skal jeg da nok dukke op". Hvis alle bare kom, så ville alle jo være glade. Den eneste fucking grund til at folk ikke melder sig, er fordi de alle sammen er skide bange for at der ikke dukker nogle op. Ahmen så kører det jo i ring venner. Sorry for mit flip, men det irriterer mig grænseløst. Jeg har aftalt at være sammen med ham der holder festen, ligemeget hvad. Om det så må betyde at vi sidder nytårs aften uden gæster, for så tager vi da bare ud og gør byen farlig!

Nu vil jeg prøve så vidt muligt at være glad og nyde julen, for det er sku trist hvis den skal ødelægges pga. sådan noget dumt noget.

Sorry, ingen billeder.

mandag den 3. december 2012

Stop det.

Spar mig for informationer. Jeg har ikke brug for at vide hvem han tager hjem med, hvem han snakker med, hvad han laver eller noget som helst andet. Jeg skal videre, ikke sidde og tude over at det er hende, og ikke mig, han tager med hjem. Vi lavede en aftale om IKKE at have kontakt til hinanden, så nytter det ikke at diverse mennesker fortæller mig ting som jeg selv vælger at se bort fra. Vi kører hvert vores løb nu, så please, lad mig nu glemme ham og få det godt, i stedet for at alle skal minde mig om hvad jeg går glip af.

søndag den 2. december 2012

Uplanlagt lørdag.

Det var egentlig meningen at min lørdag kun skulle gå med at købe julagaver, men da nogle af mine venners band spillede til LIVE LIVE Festival finale i Huset i Magstræde, tog jeg derhen for at støtte op. Det foregik sådan at der spillede en bunke bands, hvorefter publikum skulle give point og dommerpanelet skulle give point. De 2 bands der fik flest point, gik videre til at skulle spille til LIVE LIVE Festival 2013. Drengene kom på 1. pladsen! Simpelhent så godt gået.

Efter koncerten tog vi i byen, på A-bar. Der skete noget ret sjovt eller hvad man kan kalde det.
I løbet af aftenen havde jeg haft en del øjenkontakt med en dude jeg synes så ret godt ud og jeg havde gjort min ven opmærksom på ham. Da jeg og min ven så besluttede os for at gå, så jeg at ham duden stod forrest i køen til garderoben og vi stod bagerst, så jeg tænkte nå, ham ser jeg nok ikke igen. Han gik op og vi fik vores ting og spadserede over mod hovedbanegården.
Da vi så er kommet ind på hovedbanegården, kom ham fyren gående den modsatte vej af os. Jeg flippede lidt ud og sagde til min ven "det ham, det ham!" jeg fik øjenkontakt med ham og vi vendte os hver især 400 gange. Min ven kigger så tilbage, og ser at ham fyren vender om og går i samme retning som os. Da vi kommer ned på perronen, kommer han også ned på samme perron som os. Han står og tripper lidt og efter lidt tid, kommer han hen og spørger om han må få mit nummer. Det gav jeg ham med glæde :-)

Mens vi venter på vores tog, da vi åbenbart skal med det samme, finder jeg ud af at han har gået 2 klasser over mig i folkeskolen og at vi bor 10 min. væk fra hinanden. Hvad er oddsene tænker jeg?
Vores tog kommer og vi når til Dybbølsbro, da vi får af vide at der er sporskifteproblemer, og toget kun kan køre til Valby. Mindre fedt, når Valby er 15 min. kørsel væk fra os. Vi konstaterer at vi bliver nødt til at gå hjem (en gåtur på over en time), men det gjorde egentlig ikke så meget, da vi kunne holde hinanden med selskab.
Vi når til der hvor vi skal skilles og får sagt farvel. 2 timer senere tikker der en sms ind fra ham duden, hvor der står at han synes jeg er rigtig sød og flot og han kunne godt tænkte sig at se mig igen. Okay slutning på en hyggelig aften! :-)

..når man snakker om solen, så skinner den!

Min søndag har gået med familiehygge. GOD JUL!